Ved generationsskifte til børn skal du tage samtalerne i familien før samtalerne om penge: først om, hvem af børnene der faktisk vil og kan overtage, derefter om hvem der bestemmer hvad, og til sidst om økonomi og tidsplan sammen med revisor og advokat. Rækkefølgen er vigtig, fordi økonomien og aftalerne bygger på svarene fra de første samtaler. Guiden hjælper dig med at afgøre, hvilke samtaler der kommer først, og hvilke spørgsmål du skal tage med til en rådgiver. Den erstatter ikke rådgivning om din egen virksomhed.
Det skal afklares ved generationsskifte til børn, og i denne rækkefølge
Det er let at starte med spørgsmålet om skat. Det er forståeligt, men det kommer for tidligt. Skatten afhænger af, hvordan virksomheden overdrages, og det afhænger igen af, hvem der skal overtage, og hvad du selv skal leve af bagefter. Tænk i fire lag:
- Lyst og evne: Hvem af børnene vil overtage, og hvem kan?
- Roller: Hvem leder, hvem ejer, og hvad gør du selv?
- Dit eget liv bagefter: Hvad skal du leve af, og hvad vil du bruge tiden på?
- Økonomi og tid: Hvordan overdrages virksomheden, og over hvor lang tid?
Er du endnu ikke sikker på, at børn er den rigtige vej, kan du først prøve værktøjet, der viser, hvilken overdragelsesform der passer til din virksomhed og dit liv. Overblikket over selve formen findes på siden om overdragelse til børn.
Lyst og evne: spørg, før du antager
En let fejl er at tro, at et barn er klar, fordi det har arbejdet i virksomheden, eller at et barn ikke er interesseret, fordi det aldrig har sagt noget. Tag samtalen med hvert barn for sig, før I mødes alle sammen. Spørg åbent:
- Vil du være ejer, leder eller begge dele? Det er ikke det samme.
- Hvad ville du ændre, hvis du overtog i morgen?
- Hvad ville du give afkald på, og hvad ville du ikke?
- Hvor meget vil du selv bære af risikoen, og hvor meget af gælden?
Spørg også dig selv, om du kan acceptere svaret. Hvis du hellere vil have, at ét bestemt barn overtager, skal du være ærlig om det, før samtalen begynder. Ellers bliver samtalen en prøve i stedet for en afklaring.
Evne handler ikke kun om faglighed. Det handler også om ledelse, om forholdet til medarbejdere og kunder, og om hvorvidt barnet har andre, der skal være med til at bære ansvaret. En mentor eller en bestyrelse kan give et udefra-blik. Forskellen på de to kan du læse om i guiden om erhvervsmentor.
Roller: ejer, leder og forælder er tre forskellige hatte
Overdragelser kan gå i hårdknude, når rollerne flyder sammen. Du er stadig far eller mor, måske stadig den, der har relationerne til kunderne, og måske stadig den, der skriver under i banken. Tal om disse punkter, og skriv svarene ned:
- Hvem træffer de daglige beslutninger fra overdragelsesdagen?
- Hvilke beslutninger skal du stadig spørges om, og i hvor lang tid?
- Hvad sker der, hvis I er uenige?
- Hvad betyder det for søskende, der ikke overtager?
Det sidste punkt overses ofte. Børn, der ikke overtager, er stadig en del af familien og kan være arvinger. Hvordan der skal tages hensyn til dem, er et spørgsmål til advokat og revisor, ikke noget, du skal gætte dig til.
Dit eget liv bagefter, og hvorfor det styrer tempoet
Hvor hurtigt du kan give slip, afhænger af, hvad du selv skal leve af. Hvis din pension og privatøkonomi ikke hviler uden for virksomheden, skal overdragelsen indrettes, så der er penge til dig. Det kan betyde en langsommere proces. Få en pensions- og formuerådgiver til at se på din samlede situation, før du lover noget til børnene. Her afgør rådgiveren ikke, om du skal give slip, men hvad du har råd til, og hvornår.
Afklar også, hvad du vil lave. Har du ikke et næste kapitel, kan det være svært at slippe, og så bliver rollefordelingen fra afsnittet ovenfor svær at holde.
Økonomi og tid: gave, salg eller en blanding
Når de første samtaler er taget, kan økonomien komme på bordet. Skatten afhænger af, om virksomheden overdrages som gave, ved salg eller som en kombination. Det er revisorens og advokatens arbejde at gennemgå det for netop din virksomhed. Guiden nævner ingen satser eller beløb, fordi reglerne ændrer sig. Dem slår du op hos Skatteforvaltningen eller får af din revisor.
Én ting kan du dog vide på forhånd. Ifølge Skatteforvaltningens side om generationsskifte inden for familien skal den vederlagsfrie del ved hel eller delvis gaveoverdragelse opgøres og anmeldes til Skattestyrelsen, hvis den overstiger det afgiftsfrie bundbeløb. Du skal altså ikke blot aftale en overdragelse i familien og lade tingene hvile. Der kan være pligter over for myndighederne.
Tid er den anden del. Ifølge Dansk Industri kan det give problemer for dem, der skal overtage virksomheden, hvis ejerskiftet ikke planlægges i tide. Det gælder også i familien. Et barn, der skal overtage, har brug for tid til at lære virksomheden at kende som leder og til at finde ud af finansieringen. Hvis du har mere end ét selskab eller ejendomme uden for driften, kan en omstrukturering være et forberedende trin. Hvad et holdingselskab kan og ikke kan, står i guiden om generationsskifte og holdingselskab.
Hvem skal med til hvilken samtale?
| Samtale | Hvem deltager | Hvornår | Resultat |
|---|---|---|---|
| Lyst og evne | Dig og ét barn ad gangen | Først | Hvem vil, og hvem kan |
| Roller og beslutninger | Familien, evt. med mentor | Før aftalerne | Skriftlig rollefordeling |
| Din pension og privatøkonomi | Dig og din ægtefælle, med rådgiver | Før du lover noget | Overblik over, hvad du skal leve af |
| Gave, salg og skat | Dig, revisor og advokat | Når de øvrige er afklaret | Valg af form og tidsplan |
| Aftaler og underskrift | Alle parter og advokat | Til sidst | Underskrevne aftaler |
Et tænkt eksempel på rækkefølgen
Eksemplet er sitets eget og fiktivt. Det viser en rækkefølge og er ikke et råd om, hvad du skal vælge. Forestil dig en ejerleder på tres år med to børn. Den ene datter har arbejdet i virksomheden i flere år, sønnen har et andet job og er usikker. Ejerlederen tager først en samtale med hver af dem. Datteren vil gerne overtage ledelsen, men ikke stå alene med ejerskabet. Sønnen vil hellere være passiv ejer end have et job i virksomheden.
Derefter skriver familien rollerne ned og aftaler en overgangsperiode på nogle år, hvor ejerlederen bliver som rådgiver uden beslutningsret. Først nu mødes ejerlederen med revisor og pensionsrådgiver med de spørgsmål, der er opstået: Kan datter og søn have forskellige roller som ejere? Og kan ejerlederen leve af pension og eventuelt salgsprovenu, hvis virksomheden overdrages over tid? Rådgiverne får dermed et konkret spørgsmål at svare på, og ikke bare en ønskeliste.
Rådgiverne: hvad du skal have klar, før du ringer
- Revisor: Tag seneste regnskaber med og ejerforhold, og noter, hvad du selv ønsker at få ud af overdragelsen. Spørg, hvilke former for overdragelse der er relevante, og hvilke oplysninger revisoren skal bruge til skatteberegningen. Spørg også om honorar og arbejdsmåde, før I starter.
- Erhvervsadvokat: Spørg, hvilke aftaler overdragelsen kræver, fx overdragelsesaftale og ejeraftale, og hvad der sker mellem søskende ved uenighed. Læs alt, før du skriver under, og få forklaret, hvad du forpligter dig til, ikke mindst hvis du skal blive i virksomheden efter overdragelsen.
- Pensions- og formuerådgiver: Tag et samlet overblik over pension, opsparing og gæld med. Spørg, hvad din økonomi kan bære, hvis betalingen fra børnene kommer over tid.
Ved overdragelse i familien er en virksomhedsmægler ikke nødvendigvis relevant. Hvis børnene alligevel ikke overtager, og du overvejer et salg, kan du læse om rollerne i guiden om mægler, revisor og advokat.
Hvor guiden slipper, og hvem du så spørger
Guiden giver en rækkefølge for samtalerne, ikke en løsning for din virksomhed. Den dækker ikke:
- skatteberegninger, satser og beløb. Dem får du hos revisor og på skat.dk, og de ændrer sig over tid
- juridiske vurderinger af aftaler, arv og ejerforhold i din familie. Det er advokatens opgave
- værdiansættelse af virksomheden
- din private pension og økonomi, som en rådgiver skal se på samlet
Hvis uenighederne i familien er store, eller hvis du er i tvivl om, hvem der egentlig har lyst og evne, kan en neutral person hjælpe, før rådgiverne kobles på. Det kan være en mentor eller en anden udefra, som alle kan have tillid til. Hvis du vil have en kort oversigt over, hvad der skal afklares først, kan du læse guiden om at komme i gang med generationsskifte.
Spørgsmål om generationsskifte til børn
Hvornår skal jeg begynde at tale med mine børn om overtagelse?
Så tidligt, at ingen føler sig presset. Tag den første samtale, før du har et bestemt tidspunkt for overdragelsen i tankerne, så børnene kan svare ærligt, også hvis svaret er nej.
Skal jeg give virksomheden væk eller sælge den til mine børn?
Det afhænger af din privatøkonomi, familiens situation og af, hvad revisor og advokat siger om din virksomhed. Gave, salg og en blanding har forskellige konsekvenser for skat og for de børn, der ikke overtager. Spørg revisor om alle tre, før du vælger.
Skal gaven meldes til Skattestyrelsen?
Ifølge skat.dk skal den vederlagsfrie del ved hel eller delvis gaveoverdragelse opgøres og anmeldes til Skattestyrelsen, hvis den overstiger det afgiftsfrie bundbeløb. Beløbet og reglerne slår du op hos skat.dk eller får af din revisor.
Hvad hvis kun ét af mine børn vil overtage?
Så skal du have en samtale om, hvordan de andre børn stilles. Det er både et familiespørgsmål og et juridisk spørgsmål, og det skal ikke løses uden advokat.
