En ejerleder er en person, der både ejer virksomheden og står for ledelsen af den. Ejer og leder er altså samme person eller en lille kreds. En bestyrelse kan give mening, når du savner nogen, der kan sige dig imod, eller når et salg eller et generationsskifte nærmer sig. Om du skal have en bestyrelse, afhænger af selskabsformen: Et aktieselskab skal have en, mens et anpartsselskab selv vælger. Resten af guiden hjælper dig med at vurdere, hvilken situation du er i.
Hvad er en ejerleder i en dansk virksomhed?
Ordet bruges her om en rolle i hverdagen, ikke om en formel titel. Ejerlederen har to hatte på samtidig. Som ejer er du interesseret i, hvad virksomheden er værd og hvad den skal give. Som leder tager du dig af kunder, medarbejdere og dagens problemer. I små virksomheder glider de to hatte ofte sammen.
Udfordringen er, at ingen automatisk stiller de spørgsmål, som en ejer ville stille en direktør. Hvis du er begge dele, er der ingen til at spørge, om du bruger tiden rigtigt, om virksomheden er afhængig af dig, eller om det er tid til at tænke på overdragelse. Det er her en bestyrelse eller anden sparring kan gøre en forskel.
Hvad er lovpligtigt, og hvad er frivilligt?
Først skal man kende forskellen på direktion og bestyrelse. Dansk Industri skriver, at bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse, mens direktionen forestår den daglige og operationelle ledelse. Som ejerleder sidder du typisk i direktionen.
Kravet til en bestyrelse afhænger af selskabsformen. Ifølge Lex skal et aktieselskab have en bestyrelse på mindst tre personer og en direktion på mindst én person. I et anpartsselskab stilles der kun krav om en enkelt direktør, men ikke om en bestyrelse. Lex nævner desuden, at anpartsselskaber ikke behøver have en bestyrelse, og at bestyrelsens funktioner i så fald udøves af direktionen.
| Ordning | Krav i loven | Typisk brug |
|---|---|---|
| Aktieselskab med bestyrelse og direktion | Ja, bestyrelse på mindst tre og direktion på mindst én | Når selskabsformen kræver det |
| Anpartsselskab uden bestyrelse | Nej, kun en direktør | Ejerleder styrer selv og har få at vende det med |
| Anpartsselskab med frivillig bestyrelse | Nej, et valg | Ejerleder vil have modspil eller forbereder overdragelse |
| Rådgivende bestyrelse (advisory board) | Nej | Supplement, når du vil have erfaring uden at give beslutningsret fra dig |
Tabellen bygger på Lex’ korte beskrivelser af selskabsformerne og er en forenkling. Aktuelle krav bekræfter du hos Erhvervsstyrelsen eller din advokat. Rækken om advisory board er også en forenklet beskrivelse. DI har en egen side om advisory boards som supplement til bestyrelsen. Hvad en sådan gruppe må og ikke må i netop dit selskab, skal du aftale og have skrevet ned.
Hvad en bestyrelse kan give en ejerleder
En bestyrelse er ikke kun en formalitet. Den kan give dig faste tidspunkter, hvor nogen andre end dig selv ser på retning, risici og større beslutninger. DI anbefaler, at ejerledere overvejer at inddrage en professionel bestyrelse i virksomhedens ledelse. Det er DI’s anbefaling, ikke et lovkrav.
Det gælder især ved en overdragelse. En bestyrelse kan hjælpe med at gøre virksomheden mindre afhængig af dig, og den kan være en rolig stemme, når du og en kommende ejer skal forstå hinandens forventninger. Den erstatter dog hverken revisor, advokat eller en samtale i familien.
Situationer, hvor en bestyrelse kan være værd at overveje
- Du træffer alle store beslutninger alene og savner nogen, der tør sige imod.
- Du overvejer salg eller generationsskifte og vil forberede virksomheden, før du går i gang.
- Du vil trække dig fra den daglige drift, men blive ejer, og har brug for en struktur, hvor andre leder.
- En medejer, et barn eller en investor er på vej ind, og ansvar og beslutningsret skal være tydelige.
- Du bruger flere gange om ugen på spørgsmål, som kun du kan svare på.
Er ingen af punkterne relevante, og fungerer virksomheden godt, kan en mentor, et netværk eller en ledergruppe være et lettere første skridt. Se guiden om erhvervsmentor og guiden om netværk for ejerledere.
Et tænkt eksempel: ejerlederen, der ikke havde nogen at vende det med
Eksemplet er sitets eget og fiktivt: både personen og virksomheden er opdigtet. Mette ejer og driver et anpartsselskab, hvor hun er direktør. Hun har ingen bestyrelse og er ikke forpligtet til at have en. Hun overvejer at give virksomheden videre til en medarbejder om nogle år, men har ingen at tale det igennem med. Hun gør tre ting. Først skriver hun de beslutninger ned, hun står alene med. Dernæst spørger hun sig selv, om hun vil have rådgivning eller et sted, hvor beslutninger faktisk træffes. Til sidst taler hun med sin revisor og advokat om, hvad en frivillig bestyrelse eller en rådgivende gruppe kræver af vedtægter og aftaler. Hun kan lande et af flere steder, men har nu en begrundelse for sit valg.
Spørgsmål at afklare, før du sætter en bestyrelse op
- Hvad skal den bruges til? Strategi, overdragelse, kontrol eller sparring giver forskellige bestyrelser.
- Skal den have beslutningsret eller kun rådgive? Svaret afgør, om du taler om en bestyrelse eller en rådgivende gruppe.
- Hvem skal sidde i den? Du skal bruge mennesker, der kan stille de spørgsmål, du ikke selv stiller. Overvej, om de har relevant erfaring og tid.
- Hvad skal stå i vedtægter og aftaler? Spørg din advokat, hvad der skal skrives ned om opgaver, mødefrekvens og hvad bestyrelsen må.
- Hvordan aftaler du honorar og tid? Få klarhed over, hvad medlemmerne forventer, og hvor meget tid de skal bruge, så du kan sammenligne tilbud.
- Hvordan afslutter du samarbejdet? Aftal på forhånd, hvordan en plads kan afsluttes, hvis det ikke fungerer.
Overvejer du et kursus i bestyrelsesarbejde først, så spørg udbyderen, hvad du konkret kan bruge indholdet til i din virksomhed, og om det er målrettet ejerledere eller større selskaber. Spørg også, hvor meget tid forløbet kræver, så du kan veje det mod andre former for sparring.
Står du midt i et salg eller et generationsskifte, kan værktøjet til at finde din overdragelsesform vise, hvor du bør starte. Er du helt i begyndelsen, så læs guiden om de første skridt i et generationsskifte.
Det afhænger af din selskabsform og din situation
Guiden handler om selskaber, hvor ejer og leder er samme person eller en lille kreds. Den forklarer ikke detaljerede regler for bestyrelsens sammensætning, medlemmernes ansvar eller virksomheder af en bestemt størrelse. Den kan heller ikke afgøre, hvad der er rigtigt for netop din virksomhed.
- Spørg en advokat, hvis du vil indføre eller ændre en bestyrelse, ændre vedtægter eller skrive aftaler for bestyrelsen eller en rådgivende gruppe.
- Spørg din revisor, hvis ændringen hænger sammen med et salg, en overdragelse eller økonomien i virksomheden. Skattespørgsmål hører under revisor.
- Tjek reglerne hos Erhvervsstyrelsen, hvis du er i tvivl om, hvilke krav din selskabsform stiller.
Er du i tvivl om, om din virksomhed overhovedet er et aktie- eller anpartsselskab, så se selskabets vedtægter og registrering, før du går videre.
Spørgsmål om ejerleder og bestyrelse
Skal mit anpartsselskab have en bestyrelse?
Nej. Ifølge Lex stilles der i et anpartsselskab kun krav om en enkelt direktør, ikke om en bestyrelse. Du kan godt vælge at have en, og så skal du aftale vilkårene.
Er en ejerleder det samme som en direktør?
Ikke nødvendigvis. Direktør er en post i selskabet, mens ejerleder beskriver, at du både ejer og leder. En ejerleder er ofte direktør, men de to ord siger noget forskelligt.
Hvad koster det at have en bestyrelse?
Det kan guiden ikke svare på med et tal. Det afhænger af, hvem der sidder i den, hvor meget tid den bruger, og hvad I aftaler. Få honorar og tidsforbrug skrevet ned, før en person siger ja.
Hvad er forskellen på en bestyrelse og en mentor?
En bestyrelse er en del af selskabets ledelsesstruktur, og DI beskriver den som den overordnede og strategiske ledelse. En mentor er en person, du taler med. Læs mere i guiden om erhvervsmentor.
